Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus

feb 19

Jeg stiftede for en del år siden bekendtskab med John Gray, i et program omkring loven om tiltrækning. Han forekom mig at være en glad og utrolig behagelig mand, og jeg noterede mig, at han var forfatter til bogen “Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”. Det er jo sådan en rigtig 90’er selvhjælps klassiker omkring parforhold, vi nok alle har hørt om, uden egentlig at vide hvad den handler om. Jeg fandt bogen i en brugtbogsforretning i Esbjerg for noget tid siden – jeg ved faktisk ikke med sikkerhed hvornår jeg købte den, men den har i hvert fald stået på min bogreol i mere end et år. I efteråret gav jeg mig så i kast med at læse bogen, muligvis motiveret af, at jeg netop var kommet ud af et forhold, hvor kommunikationen af og til føltes som om vi kom fra hver sin planet – selvom det trods alt kun var hver sit land 😉 Jeg kan lige så godt være ærlig og indrømme, at hvis jeg skal anbefale en selvhjælpsbog til parforholdet, så er det uden tvivl denne bog! For pokker, hvor den dog bare rammer lige ned i de ting jeg selv (og flere af mine veninder) med fortvivlelse, gang på gang, er stødt ind i. Udgangspunktet for bogen er, at mænd og kvinder kommer fra hver sin planet, hvilket skal hjælpe læseren med at forstå, hvorfor vi er så forskellige. I stedet for at antage, at vi har en masse tilfælles – vi er trods alt samme race – så ville vores forhold og kommunikation være meget bedre, hvis vi gik til hinanden med en åbenhed og nysgerrighed, som om vi var fra hver sin planet. Bogen er skrevet til både mænd og kvinder, og alle kan med garanti lære en masse, både om det modsatte køn, men også mindst lige så meget om sit eget. Der er så mange fine eksempler i bogen, der på helt enkelt vis beskriver hvordan mænd og kvinder er forskellige, og hvordan det kan ødelægge et forhold, hvis ikke man forstår disse forskelle. Der er eksempelvis et helt kapitel om hvordan man snakker til en mand og beder om hjælp! Helt enkelt handler det om, at man...

Read More

Lykke til salg

feb 04

Jeg ligger på sofaen, ramt af forkølelse og feber, efter en lidt for travl uge/måned, hvor jeg som altid skulle nå lidt for meget. Derfor har jeg benyttet lejligheden til at se en spændende finsk dokumentar om lykke (link nederst på siden). Programmet handler om en ung mand, der altid har været glad, men lige pludselig bliver frygtelig ked af det og angst, da hans kæreste skal studere i udlandet. Derfor beslutter han at undersøge om han kan bliver lykkelig igen, ved at bruge coaches. Programmet er både sødt, sjovt og fjollet, men mest af alt ærligt. Jeg tror mange af os, kan genkende os i hans søgen på at der må være nogen eller noget, der kan hjælpe os til at få det bedre. Åbenbaringen han opnår i løbet af programmet er, at man bliver nødt til at være sig selv. Hn bliver ikke lykkelig af at stræbe efter at blive en anden eller tro han er forkert. Hvilket minder mig om et buddhistisk foredrag jeg var til, hvor læreren sagde, at mange tror buddhisme handler om at blive en bedre person, men det handler rettere om at blive en mere autentisk person – og når man er autentisk og helt sig selv, så er man som oftest også en bedre person. Dette binder jo en fin sløjfe til hvorfor jeg ligger her på sofaen, med snot i hele hovedet. Det er fordi jeg altid synes, at jeg kan gøre mere, bør gøre mere, eller skal gøre mere. Hvis jeg var lidt mere ærlig og autentisk, ville jeg formentlig formå at sige fra og passe på mig selv, så jeg kan have det godt hele tiden. Når jeg render afsted og synes jeg skal gøre en helt masse, har jeg det godt 80% af tiden og de sidste 20% er jeg lidt for træt eller lidt for sløj til egentlig at nyde det der foregår og alle de dejlige mennesker der er omkring mig. Derfor har jeg også besluttet at mit nytårsforsæt er, at jeg har to hverdags friaftener i ugen og at jeg lærer at sige nej. Jeg har ikke helt kunne overholde det, men jeg øver mig! Når det går op af bakke, er det okay at...

Read More

Vær velkommen 2017

jan 15

Godt nytår! Ja, det er altså ikke fordi jeg først er på højkant nu, at indlægget har været lidt på vej. Året kom bare så gevaldigt hurtig i gang, med første arbejdsdag den 2. januar! Jeg håber, i alle har haft en rigtig glædelig jul sammen med jeres kære. Min juleferie var noget anderledes end vanligt (hvad så end vanligt er), da jeg fik besøg af min veninde Si fra Thailand. Vi mødtes i 2011, da vi boede sammen i Australien, mens vi begge læste der. Vi har så holdt kontakten via Skype og Facebook siden, og endelig i sommers spurgte hun, om ikke hun måtte komme og fejre jul og nytår i DK. Og det var hun selvfølgelig bare hjertelig velkommen til! Den 21. december hentede jeg hende i Kastrup, efter 12 timers flyvetur fra Bangkok….fra 35 grader til 5! Hun var noget chokeret over hvor tideligt det blev mørkt, men synes ellers Danmark så ganske hyggelig ud. Vi tog hjem til søster og svoger den 23. december for at fejre Signes 5 års fødselsdag. Si er helt vild med børn, og sprogbarrieren var ingen hindring for at spille og lege med Nanna og Signe. Min familie var noget spændt på at møde Si. Jeg har fortalt rigtig meget om hende, også at hun er lesbisk og en rigtig drengepige. Nå ja, så er hun også buddhist, men ikke på samme måde som jeg er buddhist. Hun er født ind i det og vokset op med det, a la samme måde som folk er kristne i Danmark. Så hele familien – og Sønder Bork – var på den anden ende, når nu jeg bragte sådan en interessant gæst med hjem til jul! Vi havde et par rigtig hyggelige dage hos søster sammen med familien. Vi nød selskabet og hyggen (det lærte Si hurtig hvad var) og Si nød maden og at opleve en ægte jul. Mellem jul og nytår havde vi et par dage med far, hvor vi tog til Vesterhavet og kiggede på bunkere. Vi var også på en lang gåtur i skoven og en tur i Ribe. Si nød at vi kunne komme ud at gå så meget. Godt nok var det koldt, men vi kunne jo...

Read More

En stille forsvinden

dec 16

Jeg så i sidste uge en reklame for dokumentaren “En stille forsvinden”, og var i tvivl om jeg skulle se den. Bare ud fra reklamen blev jeg helt ked af det og frustreret på familiens vegne, så jeg tænkte at der ikke er nogen grund til at opsøge en sørgmodig aften på sofaen. En kollega fortalte mig dog, at den var rigtig god, så da i dag overgav jeg mig og har lige set begge afsnit. Det er en virkelig flot og meget ærlig dokumentar om en familie på fem, der alle bliver “ofre” da Bjørn får diagnosen Alzheimers. Nu har men jo som seer ikke set Bjørn før diagnosen, men man fornemmer, hvordan han kæmper og har “huller” i hverdagen. Jeg kan varmt anbefale dokumentaren, da det giver en masse stof til eftertanke. Ikke kun i forhold til sygdommen og det at være pårørende til en alvorlig syg person, men også at bruge livet til det vi har lyst til, mens vi har det. Den 49 årige bankdirektør, Bjørn Jacobsen, gift med Julie og far til 3 drenge, begynder at ændre adfærd, få talevanskeligheder og hukommelsesbesvær. Diagnosen kommer som et chok: Alzheimers sygdom – en fremadskridende, uhelbredelig, dødelig demenssygdom, som mange kun forbinder med mennesker højt oppe i årene. I 2 udsendelser skildrer filminstruktøren Per Wennick sorgen, de svære udfordringer og beslutninger sygdommen fører med sig – men også familiens ukuelige vilje til at få det bedst tænkelige ud af tilværelsen – under de givne omstændigheder. (Fotograf: Lars Schou) DR1 Dokumentar: En stille forsvinden (1:2) | TV |...

Read More

Top five regrets of the dying

nov 06

For et års tid siden læste jeg en artikel om de fem ting folk fortryder mest, når de livet rinder ud. Artiklen handler om en australsk sygeplejeske der passede døende patienter i de sidste uger af deres liv. Artiklen har cirkuleret i flere omgange på nettet, så du har sikkert også læst den (ellers kan du finde et link til den nederst i indlægget). Hovedbudskabet er, at folk generelt set ikke fortryder det de har gjort, men nærmere det de ikke har gjort. Top fem ser således ud: I wish I’d had the courage to live a life true to myself, not the life others expected of me I wish I hadn’t worked so hard I wish I’d had the courage to express my feelings I wish I had stayed in touch with my friends I wish that I had let myself be happier I dag blev jeg atter mindet om artiklen, da en ven havde delt en video på facebook, hvori artiklen nævnes. Videoen er meget amerikansk med rigtig fin, i forhold til at minde os om, hvordan vi lever, hvilke drømme vi har og risikoen for at fortryde de ting vi ikke turde gøre og tro på. Man bliver jo super inspireret af at læse artiklen og se videoen, og sidder tilbage med en følelse ala “jeg skal bare have MAKSIMALT ud af livet, så jeg intet fortryder!” Og allerede der kan man jo godt få lidt stress over alt det man så skal nå, for at følge alle sine drømme. Jeg tror det er rigtig vigtigt, at følge sit hjerte, og gøre det man brænder for og drømmer om, man skal bare huske at alle de positive tilvalg også betyder fravalg af noget andet. Vi har groft sagt alle muligheder i dag, for at gøre lige som vi har lyst til, og det er stort set kun fantasien og vores egen frygt der sætter grænserne. Derfor bliver vi også nødt til at slutte fred med, at vi nok bare ikke når at prøve ALT i denne omgang. Hellere nyde de ting vi vælger til, i stedet for at bekymre os om alt det vi også kunne have brugt tiden på. Jeg har foreksempel indset at det...

Read More

Der er stadig liv…

okt 22

Ja ja, så gik der lige et år! Det positive der er at sige om min manglende blog-aktivitet er vel, at det ikke kræver så meget for at følge med her på siden! I min familie kører vi meget efter “intet nyt er godt nyt”-princippet, så hvis ikke vi har snakket sammen længe, går vi ud fra at det er fordi vi har det godt og har nok at se til…og dette kan ganske fint overføres til min blog-aktivitet, eller mangel på samme. Og så er der jo gået så meget tid, at det er blevet mere og mere uoverskueligt at samle op, men lad mig prøve. Jeg har fået arbejde og er blevet “østjyde”! Oh jo, jeg har fået mig sådan et rigtigt voksent job med løn og ansvar og alt mulig. Jeg blev i januar ansat i et barselsvikariat i afdelingen for Kvalitet og Forskning i Region Syddanmark, med arbejdsplads i Regionshuset i Vejle. Dette medførte, at jeg efter 4 måneder som togpendler, sagde farvel til Esbjerg og flyttede til Grejsdalen i maj. Sikken en gave af tid og energi det medførte. Her efter 5 måneder er jeg stadig taknemlig for hver dag jeg kan tage cyklen til arbejde og ikke behøver at stresse over næste togafgang. På den mere private front indledte jeg sidste sommer et forhold til en tysk mand, men måtte efter et år sande, at vi nok bare var for forskellige. Så i juni blev det til et pænt farvel og tak for alt det gode vi fik fornøjelsen af at dele sammen. Det er dejligt at være to, men når det tager mere energi end det giver, er det bedre at lade være og i stedet ønske hinanden alt det bedste videre i livet. Buddhistisk har det sidste år været ret inaktivt, primært pga dovenskab, togpendleri og weekendkæresteri. Men, efter jeg flyttede er jeg tilbage på sporet/puden og nyder min daglige praksis og at jeg atter har tid og energi til at tage til foredrag og weekendkurser. Jeg var til sommerkurset på Lolland, og har også haft fornøjelsen af weekendkurser på Lolland og i Kiel…og der er endnu et par weekendkurser på tapetet inden 2016 er omme. Det bliver godt! Det var et...

Read More

Fra studerende til arbejdssøgende

nov 14

Ja, det er ved at være noget tid siden jeg har delt mine tanker, så lige en kort opdatering siden sidst: Jeg har holdt sommerferie…YAY…med buddhistiske kurser på Lolland og i Sydtyskland. Og der blev også lige tid til en romantisk forlænget weekend i Berlin <3 Jeg er blevet færdig med mit speciale om mindfulness og rehabilitering, og dermed også færdig med min kandidat i folkesundhedsvidenskab. Specialeprocessen var lang og lærerig, fuld af frustrationer og glæder, men endte heldigvis lige så godt som jeg havde håbet, med en god opgave jeg var stolt af at forsvare overfor vejleder og censor i september. Min søster blev i oktober gift med min herlige svoger. Det var en smuk og helt fantastisk dag, med masser af feststemte gæster, glæde, smil og kærlighed. Og jeg fik lov at være brudepige sammen med Nanna og Signe 🙂 Der er sket mange dejlige ting i mit liv hen over sommeren, men nu er det så blevet efterår og hverdagen og virkeligheden kalder. En lang historie kort: jeg er færdiguddannet og jeg er “arbejdsløs” 🙁 Jeg har sideløbende med specialeskrivningen søgt forskellige stillinger i håb om at have et job, når jeg var færdig til 1. oktober. Trods en masse ansøgninger har jeg ikke været til en eneste samtale og det betød at jeg pr 1. oktober var ledig og min primære indkomst var supplerende dagpenge…suk. Jeg bibeholdte mit deltidsarbejde i Bilka efter jeg blev færdig, men der var slet ikke timer nok til at dække mine faste udgifter. Til mit held manglede de dog en medarbejder i en anden afdeling, så pr 2. november har jeg været fuldtidsansat i Bilka og behøver ikke længere stresse over økonomi, jobcenter og obligatoriske ansøgninger. Men, selvom jeg er glad og taknemlig for at være i Bilka, så er det jo bare ikke lige der jeg har tænkt mig at blive (og jo, det ved min chef godt), så jeg søger stadig jobs, her, der og alle vegne. Jeg synes det er en noget hård og til tider demotiverende process, da jeg jo ikke rigtig har relevant erhvervserfaring og har super svært ved at finde ud af hvad det lige er jeg kan byde ind med hos en virksomhed...

Read More